Bestyrelsesmøde 5. november 2003

På bestyrelsesmødet den 5. november 2003 traf fondens bestyrelse afgørelse om bevilling af lån eller tilskud til følgende støtteansøgere:

Fjord & Bælt, Kerteminde fik tilsagn om tilskud kr. 1.630.000 til ny udstilling, marsvinetribune børneaktiviteter m.v.

Zoologisk Museum, Svendborg modtog lån kr. 2.160.000 til etablering af handicapfaciliteter.

Dansk Epilepsiforening blev bevilget tilskud kr. 80.000 til indkøb af nyere brugt campingvogn til brug ved ferieformål.

Foreningen Bæredygtigt Miljø i Nordvestsjælland opnåede tilsagn om kr. 100.000 til etablering af stisystem i Vesterlyng og Bjergsted Bakker.

Foreningen Ejer Baunehøjs Venner fik forhøjet en tidligere bevilling med kr. 200.000 til dækning af uforudsete omkostninger i forbindelse med etablering af elevator i genforeningstårnet.

Kongskilde Friluftsgård blev meddelt tilsagn om tilskud på op til kr. 8.000.000 til etablering af udstillinger i ejendommen Frederiksminde, udendørs anlæg samt sikring af naturhistorisk samling m.v.

Arbejdsmarkedets Feriefond - Hauser Plads 20, 4. - Postboks 1192 - 1011 København K - Telefon 3348 7000 - Telefax 3348 7001 - feriefonden@aff.dk