Ansøgning

Det anbefales at tage telefonisk kontakt til fonden for en drøftelse af ansøgningen og dennes udformning, inden der ofres for mange ressourcer på arbejdet med ansøgningen.
Når Arbejdsmarkedets Feriefond har modtaget en ansøgning, sendes en bekræftelse på modtagelsen. Arbejdsmarkedets Feriefond anvender ikke ansøgningsskemaer. Vejledende ansøgningsfrister for ansøgere af ferieophold for grupper af ressourcesvage henholdsvis andre ferieformål meldes løbende ud på fondens hjemmeside. Ansøgninger behandles fortløbende og forelægges bestyrelsen halvårligt, når tilstrækkelige oplysninger foreligger. Sagsbehandlingstiden kan derfor være varierende.

 

Ansøgningsskema - ferieophold

Evalueringsskema - ferieophold

 

Forbeholdt fondens administration-test 

  Ansøgninger om ferieophold skal indeholde specifikation af:

- administrationsudgifter fordelt på forskellige administrative opgaver

- udgifter til deltagere i fondens målgruppe

- udgifter til frivillige

- opgørelse over forventet deltagerantal fordelt på deltagere i fondens målgruppe, frivillige samt professionelle deltagere

- ansøgers beregning af døgnpris, samt grundlaget for beregningen (persondøgnprisen beregnes som de samlede omkostninger for afholdelsen af ferieopholdet divideret med antallet af persondøgn)

- redegørelse for valg af opholdssted, herunder oplysning om eventuelle forhandlede rabatter

 Ansøgning til Arbejdsmarkedets Feriefond om andre ferieformål skal bl.a. indeholde:

- motiveret ansøgning med beskrivelse af ferieformålet

- beskrivelse af ansøgers organisation og virksomhed. Ansøgers vedtægter vedlægges og tilsynsmyndighed oplyses

- udførligt budget for projektet,

- oplysning om hvorledes projektet finansieres, herunder øvrige finansieringskilder

Ansøgninger om anlæg skal herudover indeholde 

- specifikt anlægsbudget

- tids- og procesplan for, hvordan projektet tænkes realiseret

- strategi- og forretningsplan

- tre års status-, drifts- og likviditetsbudgetter udarbejdet af ansøgers revision, bilagt dokumentation og forudsætninger

- de seneste to reviderede årsregnskaber og beretninger.

Arbejdsmarkedets Feriefond - Hauser Plads 20, 4. - Postboks 1192 - 1011 København K - Telefon 3348 7000 - Telefax 3348 7001 - feriefonden@aff.dk