Bestyrelsesmøde 25. juni 2013

På bestyrelsesmødet 25. juni 2013 traf fondens bestyrelse afgørelse om bevilling af støtte til følgende støtteansøgere:

Gl. Estrup Herregårdsmuseum fik tilsagn om tilskud på kr. 1.080.000 svarende til 70 pct. af lønudgiften i en treårig periode til en personlig formidler samt kr. 408.000 til øvrig formidling.

Bornholms Regionskommune fik tilsagn om tilskud kr. 800.000 til gennemførelse af projekt om naturrum og kulturspor i Vang Granitbrud.

Greve Museum fik tilsagn om tilskud kr. 2.975.000 til indretning af udstillingen ”På kanten af krig – Neutralitet mellem velfærd og krig.” samt kr.  990.000 svarende til 70 pct. af lønudgiften i en treårig periode til en personlig formidler.

Middelfart Kommune fik tilsagn om tilskud kr.1.621.400 til projekt ”Bridge Walking – Den Gamle Lillebæltsbro”

Øresundsakvariet, Marin-biologisk Institut, Kbh. Universitet fik tilsagn om tilskud på kr. 1.080.000 svarende til 70 pct. af lønudgiften i en treårig periode til en personlig formidler.

Terrariet Vissenbjergs Fond fik tilsagn om tilskud kr. 500.000 til opførelse af anlæg samt formidlingsstationer.

Arbejdsmarkedets Feriefond

- Fondenes Hus - Otto Mønsteds Gade 5 - 1571 København v - Telefon 3348 7000 -  Mail: Tryk på 'kontakt' øverst på siden.
Tlf. tid: Mandag, onsdag og fredag kl. 9.00 - 11.30.